Grundskole

28. Træklatring og rebaktiviteter

Billede

Beskrivelse

Tag med Natur- og friluftsvejlederen på træklatring og anden rebaktivitet, som er en udfordrende måde at se naturen på, fra et nyt oplevelsesperspektiv. Efterfølgende ved du, hvorfor fuglene kvidrer. 

Træklatringen gøres med pædagogisk kant, hvor der er fokus på "den gode oplevelse", flyttegrænser i et fællesskab, og professionel instruktion og vejledning - så, sikkerheden er i top.

Træklatring er for alle aldre, og foregår på Doverodde Købmandsgård i vores parkhave i en stor Rødel, hvor der er mulighed for at klatre op til 16 meters højde - du afgår selv, hvor højt du har lyst til at klatre op/ finde “din højde”.
Eleverne vil blive oplært i nogle af de grundlæggende teknikker og brugen af den grundlæggende udstyr. Sikkerheden er i top, da vi har alt udstyr klar til eleverne. Vores instruktører er uddannet og vil sørge for din sikkerhed i træerne.

Bemærkning: Dette er en tidskrævende aktivitet - så, der skal tænkes sideaktivitetet. Hvis det blæser for meget og lyn og torden - så, sættes aktiviteten enten på pause eller aflysning. Træklatring kræver en nogenlunde fysisk formåenhed og mod.

Aktiviteter

Træklatrings aktiviteten bliver skræddersyet udfra målgruppen.

Forløbets punkter:

  • Vi mødes ved aftalte sted på fx Doverodde Købmandsgård (hovedindgang) eller særligt mødested i skoven.
  • Velkomst: hvem er jeg, og hvem er I, og hvad skal der ske..
  • Instruktion ved "lande zone": Vise og fortælle omkring klatretræet og omskoling til klatring
    • Hvad man skal være opmærksom på...
    • Træklatreruten... særlige overgange/ klatreteknik
    • Hvad der skal gøres ved toppen og retur... flytte rebet for ikke at hænge fast etc, og mulighed til sidst omkring "frit falds landing"...
    • Korrekt og forsvarligt brug af grejet...
    • Sikkerhed og nødprocedurer...
  • Forevisning og introduktion til modellen: "zone for nærmeste udvikling". (der laves tre cirkler, og derefter indtrædning til det niveau, hvor man er. Dette gøres kun, hvis der er accept for denne tilkendegivelse)  
  • Forvisning og gennemgang af træklatreudstyret og systemerne. 
  • Første person ("isbryderen") iklædes klatreudstyr, og den sidste instruktion sker ifm. dennes klatring, og næste klatre person gør sig klar - med hjælp fra de øvrige
  • og, der klatres med de resterende personer fra gruppen.
  • Bem.: Til de, der ikke måtte have lyst til at klatre - bør der tilbydes anden jordnær sideaktivitetet - men, der vil være mulighed for at klatre op til forskellige niveauer, så klatring kan differranceres - så, alle med alm. psykisk- og fysisk tilstand kan tilgå og prøve aktiviteteten, og dermed fysisk mærke, lugte og opleve træet fra et andet perspektiv, og derefter retur til jorden.

Hvad har I af ideer, ønsker og behov - lad os drøfte mulighederne.

Forberedelse

Specielt I denne træklatreaktivitetet er det vigtigt, at have styr på, om det er i alles interesse - så, der er ikke sker en "udskamning", hvor nogle bliver gjort forkert i, at ikke turde.

Forinden klatring er det altid godt, at fortælle, at denne klatreaktivitetet bliver af særlig krævende karakter, og hvad er formålet med aktiviteten, samt herunder forberede eleverne på, hvad dagens praktiske indhold er, og den socialdynamik i aktiviteten er vigtig

Forslag til drøftelse:

  • Hvad er formålet med aktiviteten...
  • Hvad er et godt samarbejde og social dynamik i presset situationer...
  • Hvad skal der til, for - at der kan være et godt samarbejde...
  • Hvordan kan den enkelte bidrage til det gode samarbejde...
  • Hvad er socialdynamik og en god kammerat...
  • Hvad er god kommunikation/ sorber tale...
  • Hvad er tillid, tryghed og ærlighed
  • Hvad kan gøre dig ked af det... angst for højder
  • etc

Der kan ydes forberedelsesstøtte inden aktivitetsforløbet, hvis dette skulle være aktuelt.

Eleverne er godt påklædte efter årstiden og til friluftsaktiviteten: flade sko eller støvler, påklædning, bukser og let jakke/ blues etc.

Undlad følgende: højhælet sko, kjole, trøje og jogging bukser med lange snørebånd, og langt hår, sættes op i hestehale eller lign., så håret og snøre ikke kommer i klemme i grejet eller træet! 

Efterbehandling

I kan efter arrangementet lave div. skriftlige og/ eller mundtlige skoleopgaver - eller jeres erfaringer kan bruges ved italesættelse ved konflikt/ udfordrende situationer/ eksempler etc (fx eksamen)

Natur- og friluftsvejlederen vil MEGET gerne have en skriftlig tilbagemelding efter forløbet, som kan bruges ifm. årsrapport.

Dette er med til, at der fortsat sikres, at kunne tilbyde denne friluftsaktivitet til favorable pris i fremtiden, når der kan dokumenteres behov og effekt ved disse friluftsaktiviteter. 

Formål

Træklatring er et actionforløb med mulighed for ekstrem niveau - men, er samtidigt en storslået og eksklusiv friluftsaktivitetet, som kun få for mulighed for at opleve.

Aktiviteten kan også have andre perspektiver, som bl.a; person- og fælles udviklingsforløb, motion- og bevægelse, og trivsel og sundhed, hvor formålssætningen er få lavet nogle interaktioner imellem eleverne og til de medfølgende lærerer og lign., og dermed opnå en social forståelse- og dynamik.

Træklatring er et stærkt virkemiddel til at skabe personudvikling, og nære og gode relationer mellem eleverne/ persongrupperne, og dermed et fælles tredje gennem aktiviteten i gode og lærende udviklingsmiljø og unik naturoplevelse - som forventet vil give en vigtig fællesoplevelse, som vil styrke og fremme eleven og klassens fremadrettet virke og trivsel.

På dagen vil der være fokus på, at det er vigtigt, at finde sin grænse og sige: STOP. Forløbet gøres med pædagogisk kant, det anbefales kraftigt at aktiviteten gøres ifm. anden hovedaktivitet, og dermed, som et "side aktivitetstilbud", så der ikke efterlades nogen i "gabestokken".

Aktiviteterne vil give jer lærere/ pædagoger mulighed for, at være observatører, og dermed kunne ”trække sig 10 skridt tilbage”, og observerer på eleverne i et nyt element, hvor deres personlige mekanismer til tider kommer tydeligt og overraskende til udtryk under udfordringen.

Dette vil yderlig give inspiration til egen didaktik og undervisningsmetoder.

Der arbejdes ud fra grundkonceptet: Pædagogisk naturvejledning og lærende friluftsaktivitet – med naturen, som sparringspartner, arbejdes der med at fremme mangfoldighed og social dynamik, og naturdannelse.

Efter hver aktivitet vil der være mulighed for at ”evaluere” kort om, hvad der skete og blev oplevet i den netop afsluttede aktivitet.

Praktisk information

Sted
Doverodde Købmandsgård eller egnet træ i plantage og lign.
Lille fjordstræde 7
7760 Doverodde
Skjul detaljer

Klatre træ på Doverodde Købmandsgårdsparkhave eller egnet træ i plantage. 

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Biologi
Idræt
Natur/teknologi
Pris
1000 kr. pr. forløb
Momsfrit
Antal
25
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Natur- og friluftsvejlederen er "Gratis". men, da aktiviteten er ressourcekrævende, og dermed rækker ud over rammesætningen. Prisen er sat til 1000 kr., for at dække udgifter til: Grej, logbog og recertificeringer etc. 



 

Friluftsaktiviteten egner sig bedst til mindre grupper og bør ikke overstige en normal klasse størrelse, da aktiviteten i for vejen er udfordret på aktivitetesflow. Der kommer ca. 6-8 personer igennem pr. time - altså kødannlse ved aktiviteten.

Dermed bør det arrangeres div. sideaktiviteter, så klassen holdes i aktivitet. Hertil kan jeg være behjælpelig med, at forinden at have opstillet aftalte aktiviteter, som betjenes af jer selv. Aktiviteterne fx være: tovbro over sump, div. samarbejdsaktiviteter. Men, det kan også være noget helt andet. lad os drøfte mulighederne.

Denne aktivitet er absolut bedst og mest aktivitetssikret for gennemførelse i sommerhalvåret, da hårde efterårsvinde, slud og regn, og især lyn og torden bevirker, at aktiviteten bliver aflyst eller sat på pause indtil det er forsvarligt at fortsætte.

Deri er det væsentlig, at have en eller flere sideaktiviteter både ift. aktivitetsflow og "Plan B." ved udfordrende vejr., samt for at sikre god oplevelse af aktivitetsdagen og mulighed for at eleverne kan trække sig fra denne lidt ekstrem aktivitet, hvis det skulle blive nødvendigt.

Varighed
4 timer
Skjul detaljer

Varigheden er afhænger af person mod- og fysisk formåenhed, vejret, og forberedelseshjælp fx: hjælper til selepåklædning og aftagning, hjælp ved bund/ udtagning af systemet og ny person til etc.

Aktivitetsflowet vurderes gennemsnitlig til, at der kommer omkring 6-8 personer igennem pr. time!  

Emneområde
Idræt og bevægelse
Natur, friluftsliv og udeskole
Krop, sundhed og seksualundervisning
Tværfaglige tilbud
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Skjul detaljer

Vigtigt: påklædning til årstiden og egen forplejning.

Verdensmål
SDG
SDG
SDG

Tilmelding

1000 kr. pr. forløb
Momsfrit

Natur- og friluftsvejlederen er "Gratis". men, da aktiviteten er ressourcekrævende, og dermed rækker ud over rammesætningen. Prisen er sat til 1000 kr., for at dække udgifter til: Grej, logbog og recertificeringer etc. 



 

Skriv eller ring, så vi kan få skræddersyet det rette forløb til jer, så arrangenemtet bliver forventningsafstemt og formålssat efter jeres ønsker og behov, og hvad der er muligt, samt det bliver alle en god oplevelse



 

Tlf.: 21 61 24 21