Natur- og friluftsvejledningen

Billede

Præsentation

Naturen i Thisted Kommune er et unikt læringsrum – og vi hjælper jer med at åbne det. 
Natur- og Friluftsvejledningen gør naturen i hele Thisted Kommune tilgængelig, relevant og udviklende for børn og unge i skoler, dagtilbud, specialtilbud og institutioner. Med base i Naturlandsbyen i Doverodde og en række stedbundne læringsrum rundt i kommunen tilbyder vi gratis, mobil og praksisnær natur- og friluftsformidling i hele Thisted Kommune

Vores aktiviteter tager udgangspunkt i naturdannelse: børn, unge og fagpersoner skal ikke blot lære om naturen, men i den og med den. Gennem observation, handling, fællesskab og oplevelser skaber vi rammer for læring, trivsel, nysgerrighed og personlig udvikling. 

Et naturtilbud i takt med året 

Vi arbejder aktivt med sæsonerne som pædagogisk greb og tilrettelægger forløb og årshjul, der følger naturens rytme. Det giver både faglig dybde, stærke naturoplevelser og flere muligheder for progression gennem året. 

Hvem er tilbuddet til? 

Vi arbejder med flere målgrupper – med klare prioriteringer: 

  1. Primære: børn og unge i skoler, dagtilbud, specialtilbud – og deres fagprofessionelle
  2. Sekundære: familier, voksne, seniorer og sårbare grupper
  3. Afgrænset: turister og erhvervsgrupper 

Hvad kan I få? 

Vi tilbyder natur- og friluftsforløb på land, til vands og i luften – altid med fokus på tryghed, progression og pædagogisk kvalitet. Vores materielpark og team gør det muligt at lave alt fra krible-krable-forløb og bålmad til kano, klatring, sælsafari, adventure-races, trivselsskabende samarbejdsaktiviteter og naturfaglige undersøgelser. 

Vil I med ud? 

Vi udvikler både faste forløb og skræddersyede aktiviteter – og vi går gerne ind i idéudvikling eller pædagogisk sparring. 
Kontakt os her: 

Sammen gør vi naturen til en stærk arena for læring, trivsel og fællesskab – hele året. 

Pædagogisk profil

Fagligt stærke vejledere – altid med sikkerhed og kvalitet i centrum 

Når I deltager i et forløb, møder I et team med bred og veldokumenteret faglighed. Vores natur- og friluftsvejledere er uddannede: 

  • Naturvejledere
  • Friluftsvejledere
  • Pædagog
  • Kano- og kajakinstruktører og -vejledere
  • Klatre- og rappelleinstruktører 

Derudover har teamet gældende førstehjælpsbeviser, maritime certifikater og specialiserede sikkerhedsuddannelser, som sikrer, at både små og store kan deltage trygt i aktiviteter på land, til vands og i højden. 

Kontakt udbyder

Projektleder/ natur- og friluftsvejleder - Natur- og friluftsvejleder: Thomas K. Kolding Jensen

Naturvejleder - Naturvejleder: Thomas Holgaard