Palle P og perlen af Marianne Iben Hansen
Beskrivelse
Skal din 2. klasse se teaterstykket Palle P og perlen på Limfjordsteatret 12-15. november?
Book dette forløb før/efter teaterstykket, hvis I ønsker jer flere aktiviteter, når I alligevel er i Thisted. I har også mulighed for at booke forløbet ugen op til som forberedelse til teaterstykket, hvor I kan komme til det nærmeste bibliotek, eller vi kan komme til jer.
I er selvfølgelig også velkomne til at booke forløbet, selvom I ikke skal se teaterstykket.
Aktiviteter
Teaterstykket Palle P og perlen er baseret på Marianne Iben Hansens rimede fortælling med samme titel. Forløbet kan både bookes før teaterstykket eller i forbindelse med teaterstykket på selve dagen.
Forløbet består af flere aktiviteter.
- Vi læser Palle P og perlen højt for eleverne og taler kort om den.
- Aktiv leg, hvor eleverne i små grupper skal placere ord (billeder) fra fortællingen i forskellige kategorier ifht. om det er noget, der gør Palle lykkelig eller gør hans frygt større. Ordene kan eks. være sværd, ven, perle mm.
- Lav og dekorer et papsværd med mosgummi mm. I får jeres sværd med hjem.
Vi forventer, at alle tre aktiviteter tager ca. 1 times tid tilsammen. I er velkomne til at spise madpakker hos os før/efter.
OBS. Museet udbyder ligeledes et forløb med afsæt i teaterstykket Palle P og perlen. Hvis I er hurtige til at booke, har I mulighed for at få fyldt en hel dag i Thisted med fede aktiviteter, når I alligevel er i byen til teater.
Efterbehandling
Tal evt. mere om, hvad der gør Palle P lykkelig, og hvad der gør hans frygt større.
I kan evt. selv lave lister/postits/tegninger eller lignende over, hvad der gør eleverne lykkelige, og hvad der gør dem bange.
Formål
Eleverne får kendskab til Palle P og Perlen af Marianne Iben Hansen.
Eleverne får bevæget sig og forholdt sig til fortællingen om Palle P.
Eleverne bruger deres kreativitet og laver et sværd, som de får med hjem.
Praktisk information
Se flere detaljer
På jeres skole eller på biblioteket i Thisted, Hurup eller Hanstholm.
Den 12. og 13. november kan forløbet kun bookes på Biblioteket i Thisted.
Se flere detaljer
En eller to klasser, hvis I er to parallelklasser afsted sammen.
Tilmelding
Skriv en mail til bib-booking@thisted.dk med antal, skole og ønsket dag + tidspunkt.