Grundskole
Gratis
Billede: Fang Fortælling

Beskrivelse

I marts, april og maj har Biblioteket i Thisted lånt Fang Fortællingens udstillingen om Lille Virgil. Udstillingen består af en bus samt et hus, hvor man eks. kan lege med forskellige elementer fra Lille Virgil universet eks. hånddukker, udklædning, lege smed eller købmand. 

I den forbindelse kan I nu booke et forløb med en børnebibliotekar, hvor vi sammen dykker ned i Lille Virgil universet på 1,5 time. 

I er selvfølgelig velkomne til at spise madpakker hos os før/efter forløbet. 

Herudover kan I altid koble forløbet med mere leg på biblioteket eller en tur på legepladsen i Christiansgave. 

 

Aktiviteter

Forløbet består af 3 dele: 

  1. Vi taler kort om Ole Lund Kirkegaard og Lille Virgil samt læser "Lille Virgil og dragen" højt for eleverne (højtlæsning varer ca. 20 min).
  2. Eleverne laver deres egen fantasidrage af Silk Clay og andre materialer (som de får med hjem). 
  3. Tid til at lege i udstillingen. 

    Hvis I er mange, har vi mulighed for at dele jer i to, så der er bedre plads til at lege i udstillingen. 

Forberedelse

I kan med fordel læse højt fra en af bøgerne om Lille Virgil inden besøget (vær opmærksom på, at vi læser hele billedbogen om Lille Virgil og dragen sammen under jeres besøg). 

I kan evt. tale lidt om Ole Lund Kirkegaard, og om børnene kender nogle af hans historier fra bøger eller film. 

Formål

Eleverne får et kendskab til Lille Virgils univers både gennem litteratur og ved selv at være aktive gennem leg og kreativitet. 

 

Praktisk information

Sted
Biblioteket i Thisted
Tingstrupvej 19
7700 Thisted
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
Børnehaveklasse
1. klasse
Fag
Dansk
Pris
Gratis
Antal
En klasse
Periode
07.04.2026 - 26.05.2026
Skjul detaljer

Hvis I gerne vil komme mere end en klasse samtidig, har vi mulighed for at dele jer og være to børnebibliotekarer på. 

I er selvfølgelig velkomne til selv at besøge udstillingen på biblioteket uden at booke forløbet med en børnebibliotekar. 

Varighed
1.5 timer
Emneområde
Litteratur, medier og sprog
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

Gratis

Ved tilmelding skriv en mail til bib-booking@thisted.dk

Skriv venligst: antal elever, ønsket dato(er) og tidspunkt(er) ved tilmelding.