Digital borger - Ung finder vej
Beskrivelse
Det er ikke altid lige let for unge at finde hoved og hale i de krav, der bliver stillet til dem fra det offentlige Danmark. Mange unge over 15 år får fx ikke tjekket deres digitale postkasse. Det kan have alvorlige konsekvenser. Det kan være drømmeuddannelsen, der glipper, en indkaldelse til læge eller tandlæge, de misser, eller rykkergebyrer der bare vokser og vokser. Unge oplever derudover vanskeligheder med at finde relevant information og hjælp, når de har brug for det.
Københavns kommune har udviklet et undervisningsmateriale, som sætter læreren i stand til at klæde de unge på til at navigere i det offentlige Danmark og til at styrke dem i deres brug af offentlige og digitale selvbetjeningsløsninger. Materialet er sjovt, effektivt og nemt for læreren at gå til. Det kræver blot 20-30 mintutters forberelse og mindst 2x45 minutters undervisningstid.
Forløbet afvikles af læreren på uddannelsesinstitutionen.
Aktiviteter
Materialet består af en lærervejledning, introfilm, powerpoint med informationer og øvelser, et 'Borgerskema', fire casefilm med tilhørende opgaveark til gruppeopgaver og en afsluttende quiz (i Kahoot).
Formål
Læringspakken har følgende læringsmål:
- Eleven kender og anvender relevante offentlige, digitale selvbetjeningsløsninger.
- Eleven kender og finder relevant information om sine muligheder, rettigheder og pligter i forhold til det offentlige.
- Eleven kan selvstændigt vurdere og deltage i analytisk dialog om offentlige digitale løsninger og om løsningernes betydning for elevens muligheder for mestring af eget liv.
Praktisk information
Materialet findes under følgende link