Grundskole

Byvandring i Thisted

Beskrivelse

Hvor ligger Thisteds ældste hus? Hvor hænger der et vejskilt af træ? Hvorfor hedder det Bisgårdsgade og Asylgade? Hvem boede i Thisted før os?

Historien er ikke kun noget, der findes i historiebøgerne. På en byvandring i Thisteds gader opsøger vi de steder, hvor det hele skete. Vi bliver klogere på vores by gennem historiefortælling, og efter en byvandring har vi fået forandret vores perspektiv og forhold til byrummet. Pludselig er gaderne ikke bare gader, og bygningerne er ikke bare bygninger, for de er blevet genfortryllet og tillagt yderligere viden og historier.

En byvandring i Thisteds gader kan dække over mange emner og steder. Ved bestilling aftaler vi, hvilke(t) emne(r), der skal være i centrum.

Aktiviteter

Byvandringen er et supplement til din historieundervisning - eller et bidrag til dine elevers forståelse af HVOR vi er.

Formål

At eleverne stifter bekendtskab med Thisteds historie og få et nyt forhold til byens rum. Vores museumsformidler Rune har mere end ti års erfaring med at afvikle byvandringer - en pædagogisk metode, der inddrager fysisk aktivitet og skærper sanserne. Efter en byvandring har vi fået udbygget vores forståelse for, at vi ikke bor hvor som helst, men på en helt særlig plet, hvor andre før os har levet deres liv på godt og ondt. Vi får en øget forståelse for, hvorfor Thisted ser ud som den nu engang gør i dag.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Historie
Kristendomskundskab
Samfundsfag
Pris
300 kr. pr. klasse
Inklusiv moms
Antal
28
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Foregår selvsagt udendørs. Tilbydes ikke i december.


 

 

Varighed
1 time
Skjul detaljer

Tidsforbrug kan variere efter aftale.


 

Emneområde
Kulturhistorie og tro

Tilmelding

300 kr. pr. klasse
Inklusiv moms

Tilmelding sker til Rune