Dagtilbud
Gratis

Beskrivelse

Vil I med på Tingfinder-tur? 

Med afsæt i materialet: "Tag på forundringstur - og styrk børns æstetiske oplevelser i børnehaven", tager vi ud i naturen og oplever æstetikken. Alle dagtilbud i Thisted kommune har fået udleveret materialet. 

På turen har vi tre stop, hvor vi samler natur-materialer og laver smukke kunstværker. 

Aktiviteter

Vi starter på børnehavens legeplads, hvor børnene er klar i tøj til at være udendørs. Her fortæller vi lidt om, hvad der skal ske og introducerer børnene til "skattekortet", som viser, at vi har tre stop på vores tur. Ved hvert stop tager vi skattekortet frem og ser, hvor langt vi er nået på vores tur.  

1. stop er i børnehaven: 

Her vil vi læse et stykke højt fra Pippi Langstrømpe (hvor hun er på Tingfinder). 

Herefter går vi afsted til vores andet stop. 

2. stop: 

Vi leger selv tingfindere og samler materialer i naturen eks. sten, blade, grene mm.

Vi kan også finde ting på turen hen til 2. stop. 

3. stop

Vi laver vores egne kunstværker i små grupper (med en voksen i hver). 

Vi ser hinandens kunstværker og tager måske nogle billeder. Vi lader kunstværkerne ligge, så andre kan forundres over dem. 

Herefter går vi tilbage mod børnehaven og siger tak for i dag.  

Forberedelse

Biblioteket står for formidling og forløbet på turen, men vi får brug for jeres hjælp.

1. Vi skal bruge en kontaktperson, som deltager på dagen. 

2. Da vi kommer på besøg i jeres lokalområde, har vi brug for, at I vælger den rute, vi skal gå. Kriterierne til ruten er, at det skal være en længde børnene kan holde til at gå. Det behøver ikke være en lang tur. Ruten skal indeholde 3 stop (hvor det 1. stop er i børnehaven, hvor vi læser højt). 2. stop skal være et sted, hvor børnene kan samle naturmaterialer (eks. blade, sten, kogler, grene mm.) Det må gerne være på vejen til det sidste stop. 3. stop skal være et sted, hvor der er plads til, at vi bygger med tingene eks. en græsplæne, naturområde eller lignende. Vores kunstværker skal kunne blive liggende, så andre kan se dem (eks. ved siden af en sti, på græsplænen/område foran et plejehjem/skole/butik/ved børnehaven eller et helt andet sted). Vi sparrer gerne med jer om ideer.  

3. På dagen skal I hjælpe med at vise vej på ruten. Desuden skal I hjælpe med at dele børnene i små grupper og være deltagende sammen med børnene, da grupperne får en voksen i hver. 

4. Vi kan holde en formiddagspause undervejs alt efter rutens længde. I dette tilfælde medbring gerne frugt/drikkevarer mm. til børnene, som I plejer, når I er på tur. 

Efterbehandling

Når I er tilbage i børnehaven kan I evt. udstille de billeder, vi tog af kunstværkerne undervejs. 

I kan også finde andre sjove/spændende ture i materialet: "Tag på forundringstur - og styrk børns æstetiske oplevelser i børnehaven". Materialet ligger desuden på forsk.dk.

Formål

At styrke børnenes æstetiske oplevelser igennem leg, natur og bevægelse. 

Praktisk information

Sted

Forløbet foregår I jeres by eller lokalområde. 

Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb i institutionen
Målgruppe
3 år
4 år
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Krop, sanser og bevægelse
Kultur, æstetik og fællesskab
Pris
Gratis
Antal
25
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Vi forventer, at I sender et passende antal voksne med på turen.

Varighed
1 time
Skjul detaljer

Forløbet varer ca. 1-1,5 time inkl. gåtur rundt til de forskellige stop samt evt. frugtpause. 

Emneområde
Idræt og bevægelse
Kunst, arkitektur og design

Tilmelding

Gratis

Ved tilmelding bedes I skrive en mail med 1. ønsket dato og tidspunkt og 2. antal børn og aldersgruppe.