Postyrium
Beskrivelse
Det Kongelige Teaters teaterlegeplads kommer til Thisted
Kom på besøg i en magisk teaterlegeplads for børn. Postyrium består af tre store containere, der er fyldt med alverdens skøre rekvisitter, farvestrålende kostumer og sjove instrumenter – her er der plads til den gode leg og udforskning af scenekunsten. Her får fantasien frit løb.
I uge 39 kan nysgerrige børn prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, triller ind på parkeringspladsen ved Biblioteket og Musikskolen i Thisted og løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, som teatret kan.
To værter fra Det Kongelige Teater står parat til at tage imod børnene og introducere dem til teatrets verden gennem en kort optræden, hvor de byder velkommen. Bagefter kan børnene selv gå på opdagelse i Postyrium.
I de flotte containere kan I træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik. Man kan bl.a. prøve at træne ballettrin foran et stort spejl, som i en rigtig prøvesal, lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven, klæde sig ud i kostumer og lave sine egne teaterstykker og meget, meget mere. I Postyrium er der plads til fantasi og drømme – både de store og de små.
Postyrium har også åben for alle om eftermiddagen i hverdagene fra 13-16 samt om lørdagen fra 10-16, så børnene har mulighed for at genbesøge Postyrium med deres familier.
Forberedelse
Det kræver ingen forberedelse at besøge Postyrium, men det forventes at pædagoger er deltagende.
Formål
Børnene bliver introduceret til teatrets eventyrlige verden, hvor de kan slippe fantasien løs.
Praktisk information
Se flere detaljer
Postyrium stiller op på parkeringspladsen bag Biblioteket og Musikskolen i Thisted.
Der er mulighed for toiletbesøg o.l. i Biblioteket og Musikskolen.
Det er gratis at deltage.
Se flere detaljer
Op til 35 børn. Er I en mindre gruppe, kan I sandsynligvis blive sat sammen med børn fra en anden institution.
Følgende tider er reserveret til børnehave- og skolebesøg:
Tirsdag 23.09.2025: Kl.9.00-9.45, 10.00-10.45, 11.00-11.45 og 12.00-12.45.
Onsdag 24.09.2025: Kl.9.00-9.45, 10.00-10.45, 11.00-11.45 og 12.00-12.45.
Torsdag 25.09.2025: Kl.9.00-9.45, 10.00-10.45, 11.00-11.45 og 12.00-12.45.
Fredag 26.09.2025: Kl.9.00-9.45, 10.00-10.45, 11.00-11.45 og 12.00-12.45.
Se flere detaljer
Et besøg i Postyrium varer 45 minutter. Da der er mange besøg pr. dag, er det vigtigt at overholde jeres tildelte tidsrum.
Se flere detaljer
I kan spise medbragt mad i Christiansgave eller på Biblioteket. Giv gerne Biblioteket besked herom.
Tilmelding
OBS: Begrænset antal pladser. I er ikke sikret en plads, før I har fået en bekræftelse. I tilmelder jer nederst på siden.
Tilmeldingsfrist: 10. september 2025.