Lille Virgil
Beskrivelse
I marts, april og maj har Biblioteket i Thisted lånt Fang Fortællingens udstillingen om Lille Virgil. Udstillingen består af en bus samt et hus, hvor man eks. kan lege med forskellige elementer fra Lille Virgil universet eks. hånddukker, udklædning, lege smed eller købmand.
I den forbindelse kan I nu booke et forløb med en børnebibliotekar, hvor vi sammen dykker ned i Lille Virgil universet på 1,5 time.
I er selvfølgelig velkomne til at spise madpakker hos os før/efter forløbet.
Herudover kan I altid koble forløbet med mere leg på biblioteket eller en tur på legepladsen i Christiansgave.
Aktiviteter
Forløbet består af 3 dele:
- Vi taler kort om Ole Lund Kirkegaard og Lille Virgil samt læser "Lille Virgil og dragen" højt for børnene (højtlæsning varer ca. 20 min).
- Børnene laver deres egen fantasidrage af Silk Clay og andre materialer (som de får med hjem).
Tid til at lege i udstillingen.
Hvis I er mange, har vi mulighed for at dele jer i to, så der er bedre plads til at lege i udstillingen.
Forberedelse
I kan evt. læse højt fra en af bøgerne om Lille Virgil inden besøget (vær opmærksom på, at vi læser hele billedbogen om Lille Virgil og dragen sammen under jeres besøg).
I kan evt. tale lidt om Ole Lund Kirkegaard, og om børnene kender nogle af hans historier fra bøger eller film.
Formål
Børnene hører historien om Lille Virgil og dragen samt leger sig ind i Lille Virgils univers.
Praktisk information
Se flere detaljer
Hvis I gerne vil komme flere end 20, har vi mulighed for at dele jer og være to børnebibliotekarer på.
I er selvfølgelig velkomne til selv at besøge udstillingen på biblioteket uden at booke forløbet med en børnebibliotekar.
Tilmelding
Ved tilmelding skriv en mail til: bib-booking@thisted.dk
Skriv venligst: antal børn og ønsket dato(er) og tidspunkt(er) ved tilmelding.


