Dagtilbud
Gratis

Legedalen - bliv venner med naturen

Billede

Beskrivelse

I juni, juli og august besøger udstillingen Legedalen - bliv venner med naturen biblioteket i Thisted. 

I Legedalen er naturen, som børnene møder den i byen, parker og i hverdagslivet - tilsat en smule magi. Det er et møde med naturen i børnehøjde, som lægger op til både leg og udforskning. 

Udstillingen består af fire oplevelsesområder, der fokuserer på hver deres stykke natur. Samt et læsehjørne, hvor I kan tage en lille pause og læse de bøger, der hører til udstillingen. 

Udstillingen er interaktiv og inviterer børnene til at lege og opleve naturens magi. 

Aktiviteter

Udstilligen består af fire oplvelsesområder: 

  1. Egetræet: Det gamle egetræ er på magisk vis skrumpet til børnestørrelse og beder om hjælp! Mange dyr vil bo i egetræet – kan I finde plads til dem alle?
  2. Vandhullet: Tag med på fisketur ved vandhullet og se hvad I kan fiske op. Der er insekter og padder i vandet – og skrald. Det er op til jer at undersøge, sortere og beslutte, hvad der skal tilbage i vandet igen.
  3. Blomsterengen: Hjælp med at fylde blomsterengen med smukke blomster, så sommerfuglene og bierne kan få mad. Klæd jer ud i sommerfuglekapperne og leg jer til viden om hvordan sommerfugle og deres larver finder mad.
  4. Nattemørket: Når mørket falder på, lægger dagens dyr sig til at sove og nattens dyr vågner op! Alle sanser kommer i brug, når I går på opdagelse og møder nattens dyr og planter.

 

Efterbehandling

Tal gerne med børnene om, hvad de har oplevet i udstillingen. Hvad gjorde indtryk på dem? Hvad var sjovest, og hvad husker de bedst?

Har de selv mødt nogle af dyrene i naturen? Gad vide, hvor de bor, og hvordan de får mad?

Formål

At børnene leger sig til naturforbundethed i form af et oplevet "venskab" med naturen, som bygger på nysgerrighed, empati og sjove fælles oplevelser. 

At børnene leger sig til en forståelse af, at alle levende væsener har brug for mad og et sted at bo. 

At børn og voksne får en fælles oplelevese med natur og naturens magi. 

Praktisk information

Sted
Tingstrupvej 13
7700 Thisted
Skjul detaljer

Biblioteket i Thisted 

Forløbstype
Besøg på egen hånd
Målgruppe
3 år
4 år
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Natur, udeliv og science
Pris
Gratis
Periode
02.06.2025 - 29.08.2025
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Natur, friluftsliv og udeskole
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Skjul detaljer

I er som altid velkomne til at spise madpakker på biblioteket. 

Tilmelding

Gratis

I er velkomne til at besøge udstillingen når som helst i perioden juni-august 2025. 

Det kræver ikke tilmelding, da udstillingen står fremme. I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker en intro til udstillingen under jeres besøg. Skriv blot til mailen nedenfor.